Jeg SKAM(-mer) mig ikke ;-)

Jeg kan bare tenke på norsk nu liksom, jeg veit inte hvaffor. Eller jo det gør jeg.
Jeg er blevet afhængig. Serien, der på ingen måde er lavet til min målgruppe (mor til 2 i sluttrediverne), har taget mig og min indre 16-årige tøs med storm. Jeg har skrevet lidt om den før, men den har alvor fat i min fritid nu!!!

I går aftes rullede sidste afsnit af sæson 2 over skærmen på min laptop. Sæson 2 kunne noget andet en 1. Hvilket så også har resulteret i, at jeg næææsten fældede en lille tåre over den fine afslutning og så derefter kunne konstatere suk, at William (har vi ikke allesammen haft en William i vores ungdom) ikke er med mere…
What the actual what…???
Og hvad så med Noora – min belæste, naive, smukke, stærke, generte heltinde.. Nu er hun så helt alene?
Jeg er jo nødt til at gå i gang med sæson 3 hurtigst muligt – og så læste jeg i dag, at en sæson 4 er BEKRÆFTET!!!! Yes altså (måske William kommer tilbage? hva hva hva?). Ej jeg stopper nu og holder mund og weekend.