Stuck in the 80’s
Kald det bare et tema, måske et kortvarigt et af slagsen, måske endda kun af 2 indlægs varighed, men alt over ét indlæg, må da kaldes for tema!
Nå, men apropos 80’er film som forrige indlæg handlede om, så kom jeg til at tænke på en masse andre gooode sager fra årtiet, hvor jeg til tider ville ønske jeg var teenager i.
Jeg har læst mangt en 80’er bog, og i disse har jeg bl.a. slugt beskrivelserne om lange nætter på Montmartre/Krasnapolsky og kæresterier med digtertyper i sort tøj og kohl i hele krydderen råt. Og tænk engang, at være en 17-18 år og gå til Sneakerskoncerter i 80’erne. Dét gad jeg godt!
Men jeg var barn i 80’erne, og det var sgu egentlig også helt okay.
Jeg får jo også chancen hvert årti at iklæde mig, dette vel at mærke helt mode-legalt, tyl, benvarmere, neonfarver, pulderskuder mv.
Derudover kan jeg også lade mig underholde/feste med de store navne fra 80’erne, når en hver middelstor provinsby i Danmark med respekt for sig selv inviterer til “80’er fest” i den lokale sportshal.
Jeg har ikke prøvet det… Ved ikke helt om jeg køber den med, at Kim Wilde og Limahl kan tage mig tilbage til det skrigende årti på dén måde..
Jo jo jeg ved godt, at jeg lige selv har hyldet én af firsernes vildeste artister, Kate Bush, men hun er for mig altså i en anden kategori en førnævnte. Det er en smagssag, så det hverken kan eller skal vi diskutere.
Jeg har en god, gammel ven, som også er ret forelsket i 80’erne. Faktisk så meget, at han laver ny musik med stærke referencer til årtiet, hvor stor lyd fik frit slag. YAY!
Bandet går under navnet The Midnight, og er du en sucker for sax og synthesizer, er dette lige noget for dig!
Det kan I lytte til lige her:
Møs Blogmama
Fedt indlæg – er selv forelsket i 80erne! Musikken var på en måde så eksklusiv men herligt.
Mvh Carla – kig også gerne forbi min blog om retro moden, http://hippien.bloggersdelight.dk/