Bowie

Har egentlig haft en god, men anderledes dag i dag. Det er noget med stemningen.
Jeg vågnede som alle andre op til nyheden om David Bowies død, og jeg ved godt, at der foregår andre frygtelige ting rundt omkring i verdenen og her i vores lille smørhul. Men – det er i sandhed også en tragedie når et menneske, der har delt ud af sit talent i overordentligt store doser, går bort.
Jeg har aldrig dyrket Bowie, men jeg har fået fejet fødderne væk af dele af hans bagkatalog, og da han i sidste uge på sin fødselsdag udgav sin 29. plade, Blackstar, var jeg jo lige nødt til at høre, hvad denne musikalske eventyrer havde fundet på.
Den er pis’god. Nogle af numrene skal man måske liiiige høre nogle gange. Vi taler jo ikke gængs P3-musik her.
Musikken og sangskrivningen kræver noget af lytteren og jeg ELSKER det.
“Lazarus” er en smuk og trist sang. Den lyder som Bowies farvel, og det er sgu lige til at tude over.