En stribe og noget sukker

10 facts om yours truly

Det er en spændende og særlig dag i dag. Dels fordi min kære bessmor fylder år og dels fordi, 2 mennesker kæmper om at blive præsident ovre i det store Amerika.
Jaix, så vil jeg altså hellere være min bessmor og blive fejret med kage og sang uden at skulle konkurrere med nogen.
Må den bedste kandidat vinde med en fredelig slutning på en ret vild valgkamp.
For at snakke om noget helt andet end valgkamp, så giver jeg jer her 10 forunderlige facts om mig:

  1.  Jeg er helt utroligt dårlig til at fløjte. Jeg fløjter indad, er jeg den eneste?
  2. I dag havde jeg 2 sorte sokker på, men den ene var meget tykkere end den anden, så jeg følte mig faktisk lidt tung i venstre side.
  3. Jeg har nu klaret de 2 første dage på “nul kage/slik”-projektet. Er lidt stolt.
  4. Da jeg var barn kunne jeg lave en styg god imitation af Kirsten Walther og Anne Linnet. Dog ikke på samme tid.
  5. Jeg elsker Lakridskonfekt, på nær de dér underlige runde med lakrids i midten.
  6. Jeg har ikke set “The Notebook”.
  7. Jeg kan ikke tåle synet af åbne skabe, låger eller skuffer. LUK DEM!!!
  8. Jeg øver korstemmer på ALLE sange i radioen, når jeg kører bil – også dem jeg ikke kender..
  9. Jeg har det meget stramt med kommen, særligt i ost..
  10. Jeg bruger en god del af mine vågne timer derhjemme på at lægge stemme til vores kæledyr.

Med ønsket om en rigtig god aften, med eller uden valg eller kage.

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stribe og noget sukker