Når man ikke er til Elle Style Awards..

Fremtid, nutid, datid..

11208723_10152749741601135_1374982299_n

I grove træk mit seneste døgn i billeder. Selvfølgelig har jeg trukket lynbad, lektielæsning med børn, indkøb osv. fra…
I går havde jeg fornøjelsen af, for 2. år i træk, at holde oplæg om efteruddannelse for lægesekretærer sammen med min gamle elevbuddy/kollega/veninde. En masse søde lægesekretærelever var søde at lytte og spørge vidt og bredt.
Jeg husker det som var det i går (okay det er kun 3½ år siden, så det er måske ikke ligefrem “flot” at kunne huske…) at være elev, men også at være elev og være glad for stadig at arbejde lidt i kravlegårdsmode.
Da jeg stod og kiggede ud over forsamlingen i går, blev jeg egentlig bare rigtig glad for ikke længere at være elev, men at være steppet videre og have videreuddannet mig indenfor mit fag. Med videreuddannelse har jeg styrket mine kompetencer og skabt muligheder for at læse videre og i øvrigt varetage andre opgaver end før.
Det føles godt at se tilbage på fortiden og være glad, nyde nutiden og blive høj over fremtiden. Sådan burde det sgu være i alle livets aspekter for alle og altid.

I dag kl.12 lød luftalarmens testsymfoni. Jeg hader den.
Virkelig, jeg hader den. Jeg får tics, trækninger og kvalme. Den minder mig og alt det crap, der kan ske os og det passer ikke ind når man er typen der gladeligt sporter en ja-hat.
Heldgvis ventede et par überfunky sneakers hjemme fra pakkeposten, i farver der får Anne Marie Helgers kostumer til at blegne og nærmest fremstå pastelagtige, de er skønne og så kan jeg få god fart på ind i fremtiden 😉

Jeg troede at jeg skulle ud og lyse i mørke med dem på aftentur med kæmpehunden og svensken, men da jeg kiggede ud af vinduet så jeg, at himlen var delt op i før regn/efter regn… Så det blev røjsere..
Kryds lige for sol i morgen, sådan et styk festligt fodtøj skal da ikke gå til spilde 😉

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man ikke er til Elle Style Awards..