30 års bryllupsdag

Yours truly for 30 år siden
5 år og lettere betuttet, jeg gætter på, at jeg står og udtænker en plan for, hvordan jeg kan overtale mine forældre til, at jeg må beholde den lejede brudepigekjole for EVIGT!!
Gosh manner, jeg elskede den kjole og dagen efter brylluppet snuppede jeg min mors slør og brugte det meste af dagen på at lege brud og nyde de lånte fjer.

30 års ægteskab, helt ærligt, det er sgu noget særligt – og hvis jeg må have lov at tilføje “i disse tider”.
Svensken har holdt mig ud i 16 år og likewise, vi har dog kun været gift i de snart 11 af dem. Jeg kan huske, da jeg var yngre, at man talte om “sølvbryllupskvarterer”, når snakken faldt på udvalgte villaveje i provinsen. Dengang tænkte jeg, at det var jo MEGET GAMLE mennesker, der husede der, men da mine forældre så fejrede sølvbryllup for 5 år siden, og vi i øvrigt boede på samme vej, så var ingen af os MEGET GAMLE!
Det er vi heller ikke i dag!

Jeg glæder mig til om 19 år, hvor Svensken og jeg også kan fejre perlebryllup (30 år), men  jeg glæder mig nu også til i morgen, om en uge og de næste år af mit ægteskab med ham tossen fra Sverige <3

Jeg VED, at jeg kan være en freakin’ pain in the butt at være gift med, men jeg drister mig også til at udråbe mig selv som en helt okay hustru til tider 😉
Det samme gælder Svensken, godt der er lidt udfordringer undervejs, ellers ville det sgu blive for kedeligt ikk?
Udfordring = udvikling, og jeg tror på, at hvis man nu tackler denne udvikling godt, så kan man udvikle sig sammen.
Ikke nødvendigvis i samme tempo, hvilket er cool nok, så venter man bare lige på hinanden 😉

TILLYKKE til mine forældre, verdens sejeste, kærligste og skønneste forældre man kunne ønske sig!

 

Møs Blogmama