Brugt weekend byttes mod ubrugt…

Lad det være sagt, at jeg holder af hverdagen. Sagen er bare den, at jeg ville ønske, at weekenden havde et par dage mere i vægtskålen end de 2 den kan prale af pt.
De går sgu så hurtigt, og min realitetssans kan ikke forlige sig med at tilpasse mine planer med de 48 timer jeg har til rådighed.
Nå – men lad os starte et sted, et sted vi ikke kommer udenom = selvfølgelig solformørkelsen, eller lad os kalde det et dunkelt øjeblik fredag formiddag.

Jeg kan da lynhurtigt udpege en skuffet skoleklasse eller 2, der havde haft tema om sol og måne og erhvervet sig solformørkelsesbriller (forhåbentlig ikke til overpris på DBA.dk – 150 kr. mine damer og herrer!!!! Jeg er stadig rystet) til den store dag.
De briller dér, de røg sgu da hurtigere over disken end skyr gør d.2. januar i samtlige af landets supermarkeder!
Og sikke et tomrum der er nu, godt man ikke er i solformørkelsesbrillebranchen, jeg forudser nogle stramme år….

Som I kan se, var jeg naturligvis udstyret med et par briller, og vi kan hurtigt blive enige om, at de ikke gør noget godt for mit i forvejen lidt for kantede kæbeparti.

Vi stryger direkte til fredag aften – de nødvendige facts:
Sted: Ungernes fantastiske lilleskole.
Anledning: Skolens fødselsdag.
Mad: Medbring selv (Dér kommer Føtex igen og redder min fortravlede røv med noget nem to go-mad).
Høje el. flade sko: Flade, forklaring kommer senere.

Svensken ligger syg, så jeg måtte pakke madkurven (løgn, tog bare indkøbsposen direkte fra Føtex), kamera og børn, og med sved på panden lande til åbningstalen præcis 57 minutter efter, at jeg netop var kommet hjem efter at have hentet yngste arving i Fritten.
Børnene havde arbejdet i den gode sags tjeneste “Stop Børnearbejde – start skolen”, så der var boder, hvor man for den nette sum af et par småkroner, kunne blive underholdt, udfordret eller være kreativ.
SELVFØLGELIG spottede jeg som det første, at en masse forældre havde været en tur i køkkenet og smidt en bradepandekage eller 60 sammen og de skulle da også sælges i kaffe/kageboden til spotpriser.

Jeg følte hurtigt en kagetrang og havde 45 sekunder efter åbningstale var afsluttet, købt og smagt et stykke hjemmelavet hindbærroulade. Dér vidste jeg, at jeg var nødt til at gøre det eneste rigtige, når nu svensken ikke kunne deltage – at spise for 2.
Så det gjorde jeg, det bedste jeg havde lært. Både før og efter fællesspisning af egen medbragt mad.
Senere skulle der fyres op for noget diskotek i gymnastiksalen, klassiker yes, jeg tænkte, at jeg kunne være én af de friske mødre, der lige tager en dans med datter. Men inden jeg når at omsætte tanke til handling får jeg en kontraordre fra min førstefødte om, at vende snuden mod køkkenet, hvor jeg sikkert kan finde nogle andre forældre, der har fået samme besked.
Mundlam.
Her havde jeg ellers taget sko på til at kunne danse, for mit vedkommende ikke et par stilletos, men nogle dejligt bekvemme sko, der ville makke ret, når jeg ville berige resten af gæsterne med mine overlegne dansemoves.
Jeg prøver kort at argumentere og overtale søn til at gøre en undtagelse, jeg vil jo bare sidde helt musestille og ikke danse, bare jeg kan få lov at blive.

Det blev et nej.

Slukøret dribler jeg ned i køkkenet, køber mig (endnu) en kop kaffe og (endnu) et stykke kage.
Kl. kvart i luk satser jeg alt og vender retur til gymnastiksalen, lige i tide til fælles oprydning. Gud ske lov, så slap jeg for skæld ud af sønnike 😉
Det var nu en dejlig aften, og jeg havde 2 møre og trætte børn med hjem, der havde festet og danset i den gode sags tjeneste.

I dag har jeg fejret min smukke og allerdejligste lillesøster. Damn – hun er altså min yndlings! Jeg har kysset på mine niecer og de har kvitteret med lange kram og puttestunder – dét kan altså noget á la smelte et mosterhjerte T.O.T.A.L.T.
Hjemme igen, med fødselsdagskagerester til Svensken (som jeg i skrivende stund lige var nødt til at smage). Der har sænket sig ro over matriklen, og jeg vil nu prøve med noget af det der søvn, der skulle være så godt.
I morgen venter en mandag, og jeg tænker, at man skulle give den en chance på trods af dens ellers lidt kedelige ry 😉

Møs Blogmama